Dine indkøb00,00 DKK

0


Om os

Efter adskillige år med stor interesse for især whisky besluttede vi os for at tage springet og åbne egen butik. Vi ville gøre vores store passion til et endnu større del af vores hverdag, og samtidigt har vi altid været meget begejstrede ved tanken om at kunne dele vores interesse med andre mennesker. Derfor åbnede vi i efteråret 2015 Exclusive Whisky med webshop og fysiske rammer i Bjerringbro i Midtjylland.
Interessen for whisky dannede grundlag for butikkens navn. Vi startede som Danmarks eneste forhandlere af det schweiziske whiskymærke Säntis efter adskillige besøg og smagninger hos destilleret i Schweiz. Säntis fangede vores opmærksomhed, dels fordi det endnu ikke var kommet til landet, og dels fordi whiskyen adskiller sig fra de fleste andre mærker ved at være lagret på ølfade. Dog fandt vi hurtigt ud af, at vi havde mod på mere. Som månederne gik, udvidede vi sortimentet mere og mere. Bl.a. blev vi forhandlere af Ardbeg, som gennem mange år har været Pers store favorit.
I foråret 2016 udvidede vi sortimentet yderligere til også at omfatte anden spiritus. Vi startede med rom og blev bl.a. forhandlere af det danske mærke Skotlander. Ligesom med den danske whisky Stauning synes vi, at det er fantastisk at kunne støtte og udbrede kendskabet til produkter produceret i Danmark - et land som ellers ikke har haft tradition for spiritusproduktion. I efteråret 2016 valgte vi at udvide sortimentet yderligere, således at vi også kunne tilbyde gin og vodka.

Lokalt i Bjerringbro sørger vi for at støtte op om byens arrangementer, og vi er således at finde til mange af Bjerringbro Handelsstandsforenings markeder, som afholdes om lørdagen. Vi er selvfølgelig også at finde til messen, som afholdes hvert forår i Bjerringbro Idrætspark.
Vi glæder os rigtigt meget til at høre fra dig og byder hjerteligt velkommen både i webshoppen og i vores fysiske butik i Bjerringbro.

Med venlig hilsen
Marianne Glargaard & Per Lovring